På Center for Grundtvigforskning forskes der bredt i Grundtvig og hans samtid. Her kan du læse en kort præsentation af de aktuelle forskningsprojekter på centeret.
Centerleder Katrine Frøkjær Baunvig undersøger i et samarbejde med Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet Grundtvigs trykte forfatterskab ved hjælp af supercomputing og en kunstig intelligens, en AI, udviklet på baggrund af Grundtvigs tekster.
Supercomputing er en fremgangsramme, som muliggør digital bearbejdning af store datasæt. Udtrykket supercomputing henviser til behandlingen af omfangsrige komplekse datamængder ved hjælp af store computerressourcer. Fremgangsmåden er allerede hyppigt anvendt inden for forskellige naturvidenskabelige forskningsfelter, og i de seneste år har den også fundet vej til humanistisk forskning. Supercomputing kan bl.a. anvendes til at analysere og kortlægge sprogbrug og konnotationer i en større mængde tekst og derved danne et overblik over overordnede tendenser i tekstkorpusset.
Ved hjælp af den AI-model, der er udviklet på baggrund af Grundtvigs tekstkorpus, er det muligt at lokalisere betydningsvarians og semantiske associationsrækker på tværs af hele Grundtvigs forfatterskab, hvilket spænder over 1.000 værker. Det gøres ved word embedding, en metode til at kortlægge et ords associationsstruktur – det vil sige dets kontekst. Ved hjælp af word embedding kan man tydeligt skelne forskellige semantiske fokuspunkter og sammenhænge for et givent ord i Grundtvigs forfatterskab. Det giver mulighed for at danne sig et overblik over måden, hvorpå Grundtvig benytter bestemte ord og begreber og hvordan det forandrer sig efter kontekst og tidspunkt i hans forfatterskab.
I ”Benign Structures. The Worldview of Danish National Poet, Pastor, and Politician N.F.S. Grundtvig (1783-1872)” (2023), en artikel forfattet i samarbejde med K.L. Nielbo fra Center for Humanities Computing, skriver Katrine Frøkjær Baunvig om brugen af supercomputing til at sammenligne Grundtvigs kristendomssyn med andre salmeskribenter fra samme periode. AI bruges i dette eksempel til at undersøge, hvilke ord Grundtvig benytter i forbindelse med specifikke kristne begreber, og hvordan dette adskiller sig fra andre digtere.
Grundtvig er en del af Danmarks kulturelle immunforsvar; Grundtvigs sange og den sangkultur, han var med til at fremelske, er stærke virkemidler, når det danske samfund møder modstand – om det så er krig eller Corona.
Derfor mener vi på Center for Grundtvigforskning, at det er vigtigt at undersøge fællessangens betydning i en krisetid og vi er glade for, at vi med Danmarks Frie Forskningsfonds hjælp kan gennemføre et studie af den virtuelle fællessang, som voksede sig påfaldende og hastigt populær efter Corona-nedlukningen i marts 2020. I samarbejde med DR undersøger lektor og centerleder Katrine Frøkjær Baunvig 1) hvad danskerne mener om fællessangen, 2) hvad den betyder for dem, der deltager og 3) hvilke sange, der bliver mest brugt.
På Center for Grundtvigforskning forsker vi også i editionsfilologi og tekstvidenskab. Tekstvidenskab betegner en bred vifte af forskningsmetoder og -teorier, der har fokus på tekster, for eksempel editionsfilologi (videnskabelig udgivelse af ældre værker), boghistorie, digital filologi og tekstsociologi.
Den videnskabelige udgave af Grundtvigs Værker er et forskningsprojekt, der udføres af 10 editionsfilologer. Udgaveleder Krista Stinne Greve Rasmussen forsker tillige i almene tekstvidenskabelige emner – ofte som samarbejdsprojekter, blandt andet:
Kommenteringens rolle i en digital tidsalder
Er lokale punktkommentarer, der skrives til forklaring af ét tekststed, stadig nødvendige i digitale videnskabelige udgivelser, hvor der kan linkes til generelle kommentarer i en database? Og er det muligt at have en database, der dækker flere forskellige udgivelsesprojekter? Det er eksempelvis let at forestille – eller ønske – sig, at man kun behøver kommentere personer én gang for alle, og at man kan genbruge den kommentar i alle fremtidige udgivelser, men måske vil den slags kommentarer blive så generelle, at de mister al værdi? Disse spørgsmål vil vi afsøge i en artikel til en antologi om kommentering i en digital tidsalder, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. (Krista Stinne Greve Rasmussen & Kirsten Vad)
Langtidsbevaring
Der findes endnu ikke faste data management og data governance planer for digitale videnskabelige udgaver, og det er afgørende, at der etableres en egnet forskningsinfrastruktur for denne type videnskabelig projekter. Vi arbejder både praktisk og teoretisk med spørgsmålet og er endnu ikke i mål. Indtil videre har det affødt tre artikler:
Katrine Frøkjær Baunvig & Krista Stinne Greve Rasmussen (forthcoming) »Mennesker må komplettere maskiner«, in Annika Rockenberger, Aasta Maria Bjorvand Bjørkøy, Nina Evensen & Ellen Nessheim Wiger (eds.) Massedigitalisering og edisjonsfilologi, Oslo (Nordisk Netværk for Editionsfilologer, Skrifter vol. 15).
Katrine Frøkjær Baunvig, Krista Stinne Greve Rasmussen, Per Møldrup-Dalum & Kirsten Vad (forthcoming) »Storage Over Rendition. Towards a Sustainable Infrastructure in the Digital Textual Heritage Sector«, in Proceedings of the 7th Digital Humanities in the Nordic and Baltic Countries Conference (DHNB 2023). CEUR-WS.org, (CEUR Workshop Proceedings), online.
Krista Stinne Greve Rasmussen, Jon Tafdrup, Kim Steen Ravn & Katrine Frøkjær Baunvig (2022) »The Case for Scholarly Editions«, in Proceedings of the 6th Digital Humanities in the Nordic and Baltic Countries Conference (DHNB 2022). CEUR-WS.org, pp. 401-405. (CEUR Workshop Proceedings, Bind 3232), online.
Udgivelsen af Grundtvigs taler som parlamentariker på Grundtvigs Værker vil for første gang gøre disse taler samlet og let tilgængelige. Dette arbejde, der er lagt i hænderne på historiker Jens Wendel-Hansen, vil skabe et unikt grundlag for forståelse af, hvordan Grundtvig både ideologisk og praktisk faktisk var som politiker.
Grundtvig blev første gang valgt som politiker i en alder af 65. Ikke desto mindre nåede han at være parlamentsmedlem i knapt 10 år. Han sad i Den Grundlovgivende Rigsforsamling fra 1848 til 1849 og i Folketinget (med mindre pauser) fra 1850 til 1858. Sluttelig blev han som 82-årig indvalgt som landstingsmedlem i nogle måneder i 1866. Det hidtidige fokus har primært været på Grundtvigs deltagelse i grundlovsdiskussionerne, men han tog også ordet om bl.a. værnepligt, næringsfrihed, uddannelsesforhold, dyrplageri, kunstneres rettigheder over deres værker.
Foruden systematisk at analysere Grundtvigs politiske virke og dets betydning vil denne del af Jens Wendel-Hansens forskningsarbejde også bidrage til en generel forståelse af den parlamentariske kultur i folkestyrets barndom og af Rigsdagstidende, hvor talerne er gengivet, som kilde.
