Redegørelse for annalistisk oversigt over de af N.F.S. Grundtvig i trykken besørgede tekster.

 

Af Kim Arne Pedersen.

 

I. Indledning.

I årene 2005-2007 har jeg som halvtidsansat udført udredningsarbejde som forberedelse til en udgivelse af Grundtvig-tekster – i alt 1 ½ års arbejdsindsats. Til at begynde med arbejdede jeg hen imod et trykt udvalg af tekster. Til det formål bevægede jeg mig ind i tekstmassen og udarbejdede  et tekstudvælgelsesskema, der på baggrund af en tematisk inddeling af teksterne samt en vurdering af deres relevans og kvalitet kunne danne udgangspunkt for de drøftelser, der kunne føre frem til det endelige udvalg – men nåede efterhånden frem til nogle enklere principper for udvælgelse end skemaets.

Da udredningsudvalget i begyndelsen af 2006 på baggrund af mit og Niels Jørgen Cappelørns forslag enedes om at arbejde hen imod en digitaliseret udgave af alle de tekster, Grundtvig selv besørgede i trykken, viste det sig mere relevant at udarbejde en oversigt de tekster, der tryktes i Grundtvigs levetid. Til det formål har jeg

• givet oplysninger om hver enkelt tekst i form af et skema,
• udarbejdet en annalistisk oversigt i kort form over hele det trykte forfatterskab, indeholdende en angivelse af omfanget af hver enkelt tekst og den samlede tekstmasse
• udarbejdet en oversigt over omfanget af indskannede tekster og tekster i antikva i som udgangspunkt for en beregning over, hvor lang tid tekstetableringen vil tage.
• Udarbejdet en en oversigt over den tematiske inddeling i tak
• Skabt grundlaget for en oversigt over forekomsten af genrer og teksttyper – så-og-så megen prosa, så-og-så mange pamfletudgivelser osv.

Desforuden har jeg oversigter over

• andenudgaver, fremkommet i Grundtvigs levetid
• forekomsten af trykmanuskripter
• Arkiv for Dansk Litteraturs indskanninger
• Grundtvig-Byens indskanninger
• Andres indskrivninger/indskanninger
• De tekster, der er trykt efter Grundtvigs levetid, men som dele af den danske ”Grundtvig-kanon” skønnes uundværlige i forbindelse med digitaliseringen.

Endelig har jeg udarbejdet en materialesamling, der belyser de overvejelser og planer for udgivelse, der har foreligget efter Anden Verdenskrig.

Kun noget af dette fremlægges i dette papir.

II. Tekstoplysningsskemaet.

Jeg har valgt at give en oversigt over de trykte tekster år for år. De fleste oplysninger er baseret på Steen Johansens bibliografi. Til hver tekst bringer jeg mit ”tilskud” til Johansen i form af sidetalsoptælling og angivelse af, hvor teksten hører hjemme i min tematiske oversigt, hvad der er nødvendigt at vide om den som forberedelse til digitalisering osv.

Til hver tekst bringer jeg desuden mit eget udspil i forbindelse med teksten, rubricering af teksten, identifikation af grundtekst (første tryk eller sidste tryk fra forfatterens hånd) og tekstens udnyttelse i videre forstand. Eksempelvis betyder dette, at jeg i min særlige kolonne giver min anbefaling af, hvor teksten hører hjemme – eksempelvis kan en tekst som før nævnt enten rubriceres som skoletekst eller teologisk/kirkeligt-debatterende tekst eller begge dele.

Oplysningerne til hver tekst angives således – her følger skemaet med et teksteksempel:

2.

Er Troen virkelig en Skole-Sag?

Nummer i Steen Johansens Bibliografi : 559

Forlag :

Trykkeri :

Trykkested :

Tidsskriftudgivelse, dagspresse eller antologi: N.Kt.

Trykkeår : 1836

Udgivet hvornår i året – nummer i tidsskrift: nr. 5, 31/1

Format:

Sidetal i original paginering : sp. 67-73

Tekstindhold og kontekst: Johansen I 311, se Breve II nr. 398

Senere tryk i vigtige udgivelser:

D. Kt. 1886, sp. 419-424

US VIII 107-111

VU IV 140-144

HGS III 268-270

Bugge, Grundtvigs Skoleverden I 268-272

Tekstudgaver, hvis der forekommer flere (tekstvar., version) :

Teksten foreligger i Antikva i : US; VU; Bugge, Grundtvigs Skoleverden

Sidetal: 5 ½ side

Foreligger i indskannet version: ADL; Grundtvig-byen

Genre og type: prosa, artikel i tidsskrift

Placering i system : II.a.1. Grundskolen

KAP´s kommentar: teksten har været benyttet som grundlag for en principiel adskillelse af kirke og skole – skal den alene bestemmes som grundskoletekst?

Optages i databasen: ja, Grundtvig har selv besørget teksten i trykken

 

Rubrikken Tekstindhold og kontekst angiver bl.a. det afsæt for en fremtidig kommentar, Johansens bibliografi bringer. Rubrikken Senere tryk i vigtige udgivelser fortæller kort om receptionshistorien – min interesse for denne afspejler sig nok i den fyldige angivelse her, men samtidig har dette vist sig nyttigt, Johnny Kondrup har stillet spørgsmål indenfor dette område.

Hver enkelt tekst besørget i trykken af Grundtvig er indført i skemaet. Det bliver til flere hundrede sider. Dem har jeg ikke printet ud i dag. Carsten Oxenvad, Grundtvig-Byen, har tilbudt at omforme mit arbejde, der ligger i word, så det bliver muligt at trække eksempelvis alle grundskoletekster ud af en database. Når det sker, kunne man evt.  gøre databasen tilgængelig for visse brugere gennem nettet.

 

Til bestemmelsen af teksterne benytter jeg et skema, hvor jeg arbejder med rækker og klasser:

III. Rækker og klasser.

 

I          Kirkelige tekster

                  I.a. teologiske og kirkeligt-debatterende tekster

                  I.b. prædikener og opbyggelige tekster

                  I.c. kirkelig poesi,

II        Skoletekster og antropologisk-filosofiske tekster

                  II.a  Skoleskrifter

                  II.a.1 grundskolen

                  II.a.2 Skolen i Soer, folkehøjskolen

                  II.a.3 universitetet

                  II.b videnskab, filosofi, menneskesyn

III       Samfundsorienterede tekster – politik, samfundskultur

                  III.a  politik,

                  III.b samfundskultur

IV         Historie

V       Tekster, der omhandler poetik og æstetik, mytologi, litteratur, filologi, poetiske tekster

                  V.a.1 poetik og æstetik,

                  V.a.2 mytologi

                  V.a.3 litteratur,

                  V.a.4 filologi

                  V.b ikke-kirkelig poesi.

IV. Resultatet af optællingen

Således ender jeg med en oversigt over det trykte forfatterskab i tal:

1. For et år
2. For hele forfatterskabet
3. For tekster indskannede tekster i antikva  (de bogstaver/typer, vi bruger i dag) for hele forfatterskabet
4. For tekster delt ind i rækker og klasser for hele forfatterskabet

V.Optællingen.

Optællingen følger nogle alment anerkendte principper [1]. Først tælles antallet af enheder på ofte 10 – i vort tilfælde 20 -  linjer op. Både bogstaver og mellemrum tælles, eksempelvis nedenstående første linje fra 2 linjer af Grundtvigs (først trykte) tekst et Særsyn i det nittende Aarhundrede (1804):

Neppe skulde man troe, at der paa en Tid, da der dog ikke blot skrives meget, men ogsaa giøres meget til Skolevæsenets Bedste – kan gives en Bye – end sige et Sogn – i Danmark, hvor man i en Række af Aar, har maattet savne al Skoleundervisning, og dog er det Tilfældet.

Linjen ”Neppe skulde man troe,…” rummer 94 enheder, dvs. samtlige bogstaver, tegn og mellemrum. Foruden denne første linje tælles enhederne i 20 andre linjer, idet der udvælges 5 linjer på 4 forskellige sider. De 20 linjers enheder lægges sammen og divideres med 20 – så har man det gennemsnitlige antal enheder pr. linje. Er resultatet eksempelvis 68,6, rundes op til 69, er resultatet eksempelvis 68, 5, rundes ned til 68.

Dernæst tælles antallet af linjer pr. side op, dvs. nu tælles antallet af linjer på en repræsentativ side (dvs. en fuld side med den sats, der er gennemgående i bogen). Der vælges en side, der ikke rummer for mange overskrifter, mellemrum mellem linjer osv. Antallet af linjer på en repræsentativ side ganges med gennemsnits-enheds-tallet pr. linje, og på grundlag heraf når man frem til, hvor mange enheder, der gennemsnitligt er på en side. Er der f. eks. 30 linjer med gennemsnitligt 68 enheder pr. linje, bliver det gennemsnitlige antal enheder pr. side 2040. Er der 100 sider i bogen, er resultatet, at den indeholder 204.000 enheder.

Det skal understreges, at resultatet er et ”ca.”-resultat. Det hele påvirkes eksempelvis  af det forhold, at mellemrum på linjer kan variere og at bogstaver er af forskellig størrelse. Det er således ikke er et eksakt resultat, man når frem til.

Der skal beregnes, hvad de enkelte tekster fylder i normalsider på 2000 enheder [2].

Der arbejdes med oprunding til hele og halve sider. En halv side er 1000 enheder, en hel side er 2000 enheder.  Fylder en tekst eksempelvis 5200 enheder, tælles den som 3 sider, idet den resterende side på 1200 enheder regnes som en hel side, fylder den eksempelvis 5000 enheder, tælles den som 2 ½ side, idet den resterende side på 1000 enheder er en halv side. Fylder en tekst 4900 enheder, regnes den også som 2 ½  side.

Poesi tælles op ved hjælp af vers, altså linjer i de enkelte strofer. Der arbejdes med 34 linjer inkl, mellemrum pr. normalside.

I forbindelse med blanding af poesi og prosa er antallet af poesi-linjer samt antallet af prosa-linjer på de blandede sider talt sammen. Derefter er udregnet, hvor mange normalsider der bliver ud af poesi-linjerne og hvor mange normalsider, der bliver ud af de resterende prosalinjer. Dette er lagt sammen med udregningen af, hvad de ”rene” prosasider fylder.

Rummer siden en blanding af poesi, prosa og noter, er der etableret et gennemsnit af enheder pr. notelinje og derefter udregnet, hvad noterne fylder.

Når det gælder blanding af prosa og noter med anden sats og andet format, er det sammen gennemført med noterne. dog på grundlag af 4 sider arbejde sig frem til et omtrentligt gennemsnit – således kan 4 sider af Irenæus-oversættelsen benyttes som grundlag for en optælling af samtlige Irenæus-sider, således at der dybest set bliver tale om et skøn.

Formålet med sidetalsoptællingen er at muliggøre en udregning af, hvad det koster at skanne det trykte forfatterskab ind. Optællingen angiver ikke det eksakte antal sider i det trykte forfatterskab. Her kan gives følgende grunde.

For det første skal der foreligge en detaljeret principbeslutning om, hvilke tekster, der opfattes som hørende under det forfatterskab, Grundtvig selv besørgede i trykken. Hører eksempelvis rigsdagstalerne med? Er der nogle tekster, trykt efter Grundtvigs død, der har ”kanonisk” status og derfor alligevel bør medtages?

For det andet skal det besluttes, hvorvidt tekster med varianter skal fremstå som selvstændige i digitaliseringen.

For det tredje fører selve optællingsmetoden kun frem til det omtrentlige tal.

For det fjerde kan digitaliseringens opsætning af sider betyde afvigelser:  skriftstørrelse, skydning, strofernes opstilling på siden, opsætningen af Grundtvigs noter osv.