Enhed for sangforskning er etableret i 2023 som en ramme for de mangfoldige faglige tilgange til sangforskning. Enheden hviler på den præmis, at sang er en faglig paraplyterm; en betydnings-hub, der samler felter som sprog, litteratur, ritualstudier, sociologi, antropologi, samfundsvidenskab, historie, religion, teologi, musikvidenskab og sundhedsvidenskab - med mere.
Sangforskning har traditionelt været distribueret ud mellem disse mange forskellige fagligheder, men den internationale trend går i disse år mod en samling af feltet under betegnelsen “song studies”. Medvirkende til sangforskningens samling er, at sang spiller en væsentlig rolle i den stigende bevågenhed omkring sammenhængen mellem kultur og sundhed. Såvel forskningsmæssigt som samfundsmæssigt har sangen desuden fået fokus i de seneste år for sin evne til at styrke kulturel resiliens, kulturelt demokrati og for sin egenværdi som umistelig kulturarv.
Enhed for Sangforskning interesserer sig for sang i alle afskygninger, men har i vores igangværende projekter især fokus på sangens fællesskaber. Hvordan kan sang og det at synge styrke fællesskabsfølelsen og den sociale sammenhængskraft? Hvilke in- og eksklusionsmekanismer er på spil i sang? Hvordan har fællessangens rolle ændret sig historisk? Hvilken rolle spiller sang som både håndgribelig og uhåndgribelig fælles kulturarv? En anden dimension, der har enhedens bevågenhed, er sammenhængen mellem sang og sundhed – forstået som alt fra social bonding til styrket velvære for den enkelte.
• I oktober 2022 gennemførte vi, i samarbejde med analyseinstituttet Yougov og støttet af Augustinus Fonden, en spørgeskemaundersøgelse af aktuel dansk syngekultur. Undersøgelsen kortlægger udbredelsen af og holdninger til det at synge sammen hos den gennemsnitlige voksne dansker. Vi arbejder for indeværende (F2023) på en rapport med beskrivelse af vores resultater.
• Vi hører tit, at Danmark er en syngende nation, og at der er plads til alle i fællessang. Men hvordan skal dette egentlig forstås? Og er der grænser for fællessangens inklusivitet? Disse spørgsmål danner afsæt for Enhed for Sangforsknings igangværende projekt “Communal singing - A singing society?”, der i mere mundret form går under navnet “ComSing”. ComSing-projektet undersøger fællessangens betydning for fællesskab og identitet i Danmark. Fællessang bliver gerne fremhævet som central i 1800-tallets nationsbygningsproces særligt med henvisning til N.F.S. Grundtvig. Ligeledes blev fællessang fremhævet som en vigtig dansk praksis under Covid19-nedlukningerne, hvor en række digitale initiativer skulle facilitere fællessang og sammenhold hjemme i stuerne. Kigger man rundt i landet, finder man også nemt invitationer til fællessangsarrangementer i foreninger, på biblioteker og i forsamlingshuse, hvor der indbydes til samvær omkring sang, og hvor fællessangens evne til at skabe samhørighed understreges. Faktum er imidlertid, at fællessangens kulturhistoriske udvikling i Danmark ikke er særlig velbeskrevet, og at der er meget lidt empirisk forskning i fællessangens evne til at skabe en oplevelse af samhørighed blandt sangdeltagere. I ComSing-projektet arbejder vi derfor indgående med disse spørgsmål.
♦ Postdoc Anne Agersnap og leder ved Center for Grundtvigforskning Katrine Frøkjær Baunvig undersøger således anvendelsen af “fællessang” som term i danske avismedier fra 1788 frem til i dag. Dette delprojekt vil besvare spørgsmål som: Hvornår/hvorfor/hvordan dukker fællessang op i Danmark? Hvem målretter fællessang sig imod op igennem historien? Hvilke forestillinger om fællesskab knyttes til termen?
♦ I et andet delprojekt undersøger postdoc Thomas Husted Kirkegaard og seniorforsker og PI Lea Wierød Borcak fællessangens sociale og kulturelle betydning og funktion i dag. Ved hjælp af interview- og observationsstudier belyser de blandt andet spørgsmålene: Hvorfor synger danskerne fællessang? Hvem oplever fællesskabsfølelse igennem sangen - og hvem gør ikke? Hvilken betydning har socialisering for danskeres forhold til fællessang?
♦ Udover ovenstående kernegruppe i Aarhus er en af verdens førende musikantropologer, Georgina Born ved University College of London, en del af ComSing-gruppen. Hun har indgående erfaring med antropologisk og sociologisk forskning i sang- og musikfællesskaber samt de kulturelle og sociale forestillinger, der knytter sig til dem.
♦ ComSing-projektet er støttet og finansieret af Carlsbergfondet og forløber som et tre-årigt projekt frem til foråret 2026.
