Samfundsbyggeren. Artikler om Grundtvigs samfundstænkning.
Af Ove Korsgaard og Michael Schelde, eds., Forlaget Anis, 2013.
Fra bogens bagside:
I dag tager vi nationalstaten, demokratiet og Grundloven som et udgangspunkt for samfundets opbygning. Disse institutioner var imidlertid ikke givet for Grundtvig. De blev først etableret mellem hans fødsel og hans død. I hans levetid blev det danske samfund ombygget fra enevælde til demokrati, fra en multinational helstat til en nationalstat of fra et standssamfund til et folkeligt samfund. Og Grundtvig selv bidrog i høj grad til denne samfundsombygning, og han er en central samfundsbygger i Danmark.
Med samfundsombygningen blev nationsbegrebet, folkebegrebet, statsbegrebet, frihedsbegrebet og trosbegrebet helt centralt. Ombygningen rejste et hav af spørgsmål? Hvad skulle man forstå ved frihed? Skulle der være religionsfrihed og ytringsfrihed? Hvad med begreberne folk og nation? Var folket og nationen identisk med eller noget andet end almuen? Hvilken rolle spillede symboler og ritualer for etablering og opretholdelse af en ny samfundsorden? Hvordan skulle forhold mellem staten, kirken og skolen organiseres? Skulle skolen fortsat danne børnene til gode kristne? Eller til gode borgere? Hvad med jøderne? Kunne de indgå i folket og nationen? Og hvad med de fattige? På hvilken måde skulle samfundet tage sig af dem? Hvordan skulle man forholde sig, hvis man emigrerede? Skulle man søge at fastholde en national identitet eller lade sig assimilere?