Den 1. november 2017 blev version 1.11 offentliggjort med 27 nye værker. GV indeholder nu ca. 9.700 sider, hvilket svarer til 26% af den samlede tekstmængde. Blandt de nye værker findes:

·         ”Bjovulfs Drape eller det Oldnordiske Heltedigt” (fra Brage og Idun, 1841)

·         Grundtvigs taler ved åbningerne af Marielyst Højskole (fra Dansk Folke-Tidendende, 1865-1871)

En række større værker er nu etableret og kan læses og søges i. Kommentarer og indledninger følger i en senere version:

·         Heimdall. Dansk Nyaars-Gave for 1816 (trykt i 1815)

·         Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum (1817)

·         ”Om Christendommens Sandhed” (fra Theologisk Maanedsskrift 1826-1827)

Desuden er udgivelsen af en række værker færdiggjort, så man nu bl.a. kan læse indledningen og kommentarerne til følgende:

·         Krønike-Riim til Børne-Lærdom (1829)

·         Brage-Snak om Græske og Nordiske Myther og Oldsagn for Damer og Herrer (1844)

·         Danske Ordsprog og Mundheld (1845)

Med færdiggørelsen af Grundtvigs særprægede undervisningsbog fra 1829 Krønike-Riim til Børne-Lærdom kan man nu bedre få hold på de 52 punktnedslag i verdenshistorien. Grundtvig lader her vigtige personer, nationer og begivenheder træde frem og i monologform give en digterisk fremstilling af deres respektive roller i historien. Man kan således høre Nilen, Alexander den Store eller Konstantinopel berette om deres egne skæbner. Dertil har Grundtvig føjet en liste med ordforklaringer, som blandt andet giver en meget fin definition af, hvad poesi egentlig er:

Poesie er et græsk Ord, som betyder Skabelse, og, skiøndt de Lærde er meget uenige om, baade hvad og hvordan en ordenlig, rigtig Poet skal skabe, saa lære de Umyndige dog snart at skjelne det Døde fra det Levende, og det Morsomme fra det Kiedsommelige, paa Riim saavelsom i daglig Tale, og dermed har de Grund-Begrebet om Poesie, der naturligviis som alle Gaver kan bruges baade ilde og vel. Skulde jeg imidlertid give en Slags Beskrivelse af Poesien, vilde jeg sige: det er Skabelse af Billed-Legemer, hvori det Aandelige, som er usynligt i sig selv, kan betragtes i en Lignelse med Liv og Lyst. (s. 157)