Det er nu muligt at læse eksempelvis: 

Nordens Mythologi 1832

Selv om værket udkom som en 2. udgave af Nordens Mytologi 1808, er der dog tale om en udgivelse af helt anderledes karakter. Den lange indledning indeholder et koncentreret udtryk for hele Grundtvigs ’kulturprogram’. Hans historiesyn fremstilles under betegnelsen ’Universal-Historisk Vidskab’, og med indledningen når han sit endelige og afklarede syn på menneskelivet, kristendommen og verdenshistorien. Værket er centralt i Grundtvigs forfatterskab og kan læses her.

Danskeren

Teksten til første årgang af Grundtvigs tidsskrift Danskeren (1848-1851) er nu tilgængelig. Tidsskriftet, egl. et ugeblad, rummer Grundtvigs umiddelbare stillingtagen til nogle af de mest dramatiske begivenheder i Danmarks historie, således indførelsen af Grundloven og Treårskrigen. Første nummer udkom dagen efter folkeoptoget til Christiansborg i marts 1848, og i de følgende numre reagerer Grundtvig i prosa og lyrik på den gryende demokratibevægelse og på de løbende krigsberetninger fra slagene i Jylland. Det berømte digt "Folkeligheden" er også at finde i første årgang af tidsskriftet.

To store værker fra den nordiske middelalders litteratur tager form

Først og fremmest foreligger bind 1 af Grundtvigs oversættelse fra 1818 af Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk nu i en kommenteret version. Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus. Første Deel strækker sig fra kong Dan til og med Frode Fredegod. Oversættelsen er mere folkelig end vi normalt møder Saxo og stadig særdeles læsværdig.

Dertil kommer Grundtvigs filologisk imponerende tekstkritiske udgave af det store angelsaksiske kvad om en nordisk helt fra 500-tallet, Bjovulf. Grundtvig kalder værket Beowulfes Beorh, dvs. Bjovulfs høj (underforstået: gravhøj). Grundtvig havde i øvrigt oversat kvadet i 1820, og det er udgivet i Grundtvigs Værker her.

”Til mine to Sønner” (1839) og “Aabent Brev til mine Börn” (1841)

Den 6. oktober 1839 blev Grundtvigs sønner Johan og Svend konfirmeret i Vartov Kirke. Grundtvig, som netop var blevet indsat i embedet i Vartov nogle måneder forinden, forestod selv konfirmationen. I anledning af denne begivenhed skrev han de to rimbreve ”Til mine to Sønner” og “Aabent Brev til mine Börn”. Det første blev ikke trykt i samtiden, men forblev et ikke benyttet udkast. Grundtvigs Værker har ekstraordinært etableret dette værk efter kladden (faksimiler kan ses på siden).

“Aabent Brev til mine Börn” blev trykt to år senere i tidsskriftet Brage og Idun 1841, bind 4, s. 279-284. Begge rimbreve rummer prægnante udtryk for Grundtvigs teologi og for hans tanker om folket og skolen, og de har da også fået en omfattende virkningshistorie. Tre forskellige uddrag af teksterne er sidenhen blevet anvendt som højskolesange. Særlig afholdt og benyttet blev sangen “Et jævnt og muntert, virksomt liv på Jord”, som Grundtvig udarbejdede sammen med Ernst Trier kort før sin død i 1872.

Digte og salmer

Version 1.16 rummer også en række religiøse og verdslige digte og salmer, bl.a. de mytologisk inspirerede digte ”Brage og Idun” og ”Havfruen” (1839), mindedigte for Henrik Steffens (1845) og Adam Oehlenschläger (1850) samt en række lejlighedsdigte. 

Bogfortegnelser 1805 og 1839

Med version 1.16 offentliggøres desuden Bogfortegnelse 1839. Det er et ønske fra forskningsverdenen gennem mange år, der nu opfyldes: Den bogfortegnelse, som N.F.S. Grundtvigs søn Johan udarbejdede grundstammen til i sommeren 1839 er nu blevet tilgængelig i søgbar form. Det er nu muligt at se, hvilke værker Grundtvig ejede fra 1839 og i årene derefter. Bogfortegnelse 1839 kan ses her.

Bogfortegnelsen supplerer den fortegnelse, som Grundtvig selv udformerede i 1805, hvor han kun var 22 år og virkede som huslærer på Langeland, som kan ses her.