CRIMESCAN - Krimkrigen og Skandinavien
Professor og Centerleder Katrine Frøkjær Baunvig tager del i et nyt DFF-finansieret forskningsprojekt om Krimkrigens betydning for Skandinavien.
Projektet CRIMESCAN er ledet af professor Rasmus Glenthøj (SDU), der sammen med professor Katrine Frøkjær Baunvig (AU), professor Martin Hårdstedt (Umeå Universitet) og lektor Morten Nordhagen Ottosen (Den Norske Militære Høyskole) vil udforske Krimkrigens indflydelse på Skandinavien.
Hvad er CRIMESCAN?
Krimkrigen og Skandinavien (CRIMESCAN) er et tværfagligt og internationalt forskningsprojekt finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). Projektet undersøger, hvordan Krimkrigen (1853–1856) blev et afgørende vendepunkt i 1800-tallets politiske, ideologiske og sikkerhedsmæssige udviklinger i Skandinavien.
Selvom Danmark, Norge og Sverige ofte er blevet betragtet som perifere i forhold til krigen, spillede de i virkeligheden en langt mere aktiv og strategisk kompleks rolle, end tidligere antaget. CRIMESCAN undersøger, hvordan eliter og politiske aktører i regionen forsøgte at udnytte krigen til at samle de skandinaviske kongeriger i en liberal, anti-russisk alliance – en glemt episode med store konsekvenser for vores forståelse af nationalisme, sikkerhedspolitik og statsdannelse i Nordeuropa.
Gennem 5 delprojekter vil CRIMESCAN undersøge disse områder:
- Politiske netværk og enhedsambitioner
- Militær forberedelse og strategisk koordinering
- Offentlig opinion og mediepåvirkning
- Kommunikation og fortolkning af forening
- Ny vurdering af historieskrivning og nationalisme
Ved at arbejde med disse emneområder tester projektet sin centrale hypotese om, at Krimkrigen varslede Wiensystemets kollaps og transformerede skandinavisk (pan)nationalisme. Det udfordrer gængse fortællinger ved at vise, hvordan de skandinaviske stater engagerede sig i og tilpassede sig de nye europæiske strømninger af nationalisme og realpolitik. Projektet vil også bidrage til nutidige debatter om nordisk sikkerhedssamarbejde og nationalismes dynamik i en multipolær verden.
I en verdensorden præget af multipolaritet, rivalisering, nationalisme, imperialisme og realpolitik…
Som The Guardian skrev i april 2023: “Det 19. århundrede er tilbage.” Krigen i Ukraine har genoplivet mange af de geopolitiske dynamikker, der kendetegnede 1850’erne: multipolaritet, imperialistisk konkurrence og ideologisk konfrontation. Krigen i Ukraine har illustreret, hvordan de ideologiske og geopolitiske strukturer fra 1800-tallet vender tilbage, i takt med at den internationale orden fra efter Den Kolde Krig smuldrer. For første gang siden Krimkrigen er de nordiske lande igen samlet om en fælles sikkerhedspolitisk kurs. CRIMESCAN sætter disse udviklinger ind i en længere historisk ramme og tilbyder dermed et væsentligt bidrag til aktuelle debatter om sikkerhed, alliancer og regional identitet.
Læs mere om projektet her: