Projektet undersøger den mulige indflydelse fra Luthersk teologi på etableringen af den tillidskultur, der karakteriserer det danske velfærdssamfund. Danskere har generelt høj tillid hinanden, til offentlige institutioner og til staten. De høje niveauer af social og institutionel tillid er en forudsætning for velfærdssamfundet, der er kendetegnet ved lav korruption, et minimum af bureaukrati og overraskende få problemer med free-riding i form af for eksempel skatteunddragelse eller snyd med overførselsindkomster. I de senere år har øget mistillid til politikere, medier og centrale samfundsinstitutioner dog udfordret ikke bare den danske tillidskultur, men institutionel tillid over det meste af den vestlige verden. Projektet afdækker den historiske baggrund for denne tillidskultur ved at undersøge dens rødder i luthersk teologi og samfundsforståelse, som på afgørende vis har præget det danske samfund fra reformationen og fremefter. Projektet fokuserer på tre perioder, hvor spørgsmålet om tillid mellem befolkning og samfundsautoriteter samt indbyrdes i befolkningen bliver afgørende:

1) Overgangen fra enevælde til parlamentarisk demokrati i 1830’erne og 40’erne, der ifølge N.F.S. Grundtvig truer tillidsforholdet mellem folk og konge.

2) Truslen om og virkeliggørelsen af den tyske besættelse i 1930’erne og 40’erne, der fører til omfattende diskussion af demokratiet mellem blandt andre K.E. Løgstrup og Hal Koch.

3) Etableringen af en egentlig velfærdsstat i slutningen 1960’erne og begyndelsen af 70’erne, hvor sekulariserede lutherske forestillinger om tillidsforholdet mellem statsautoriteter og borgere muligvis spiller en rolle.

Med projektet har Stopa således fået mulighed for at bygge videre på den forskning i Grundtvigs betydning for udviklingen af dansk tillidskultur, som hun har udført som ansat ved Center for Grundtvigforskning, og kan tilføje en komparativ dimension til projektet igennem tilknytningen til Edinburgh University.

Projektpræsentationen kan læses her hos Carlsbergfondet.