Aarhus Universitets segl

Halloween er aflyst, men uhygge er der nok af - også hos Center for Grundtvigforskning

På grund af spredningen af COVID-19 må årets uhygge foregå i små afgrænsede kredse. Det er ærgerligt. Men heldigvis har vi på Center for Grundtvigforskning samlet lidt gruopvækkende læsegodt fra gemmerne.

Grundtvig fanget i et sjældent øjeblik, hvor han har antaget skikkelse af en varulv.

Vi foreslår eksempelvis, at man dykker ned i Grundtvigs gotiske digt Maskeradeballet i Dannemark 1808. Et Syn, som er fuld af spøgelser, skumringstimer og ofre til guder. På Grundtvigs Værker kan man læse både tekst og en overbliksdannende indledning af editionsfilolog Holger Berg.

Hvis man er mere til drager, er Grundtvigs genfortælling af det oldengelske Beowulf-digt måske mere oplagt? Gendigtningen, som fylder 200 år i år, er blevet forsynet med Vibeke A. Pedersens grundige indledning og kan findes på Grundtvigs Værker.

Ovenpå den type læsning kan det være, at man trænger til at få indblik i Grundtvigs mildere og mere godartede sider? Hvis det er tilfældet, kan man kaste sig over centerleder Katrine Frøkjær Baunvigs gennemgang af Grundtvigs kamp imod det makabre. Det var en kamp, som foregik i hans salmedigtning, og særlig tydeligt i hans omarbejdelser af Kingos salmer. Se artiklen ”Maddikerne ud af lyrikken” bragt i Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 2019.

Læs Maskeradeballet i Dannemark 1808. Et Syn.

Læs Bjowulfs Drape.

Læs ”Maddikerne ud af lyrikken. Af-tantrificering og genfortryllelse i N.F.S. Grundtvigs samler”.