I særnummeret undersøger internationale forskere fra samfundsvidenskab, historie og teologi i seks artikler, hvorvidt og hvordan luthersk teologi kan have påvirket udviklingen af den tillidskultur, der understøtter de skandinaviske velfærdsstater. Stopa undersøger i sin artikel, "Trusting in God and His Earthly Masks: Exploring the Lutheran Roots of Scandinavian High‐Trust Culture", hvordan sociale forestillinger fra den lutherske teologi kan have påvirket dansk samfundsudvikling i århundrederne efter reformationen. Stopa analyserer blandt andet enkelte af N.F.S. Grundtvigs demokratikritiske skrifter. I sit skrift Det Danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet fra 1836 beskriver N.F.S. Grundtvig det ideelle forhold mellem folk og konge, som karakteriserer det danske samfund under enevælden: ”… her har Konge og Folk ei Andet at strides om end Rangen i Gavmildhed, men Alt at kappes om, for at vise Verden, hvem der bedst kan ære og bruge den uskatterlige Gave, klarest retfærdiggiøre den giensidige, udenfor Danmark mageløse, Faderlige saavelsom Barnlige, Tillid!” I tråd med den lutherske forståelse af passende autoritetsforhold beskriver Grundtvig forholdet mellem konge og folk som et intimt tillidsforhold, som ligner det familiære forhold mellem far og barn. En eventuel demokratisering af samfundet vil ifølge Grundtvig true dette mageløse forhold, som udgør kernen i den danske folkesjæl. 

Særnummeret er blevet til med bidrag fra forskningsnetværket ”Lutherdom og dansk samfundsudvikling” under LUMEN-centret ved Aarhus Universitet.