Aarhus Universitets segl

Højkvalitetsdigitalisering af kulturarvsdata

Center for Digital Tekstarv holder heldagsseminar om højkvalitetsdigitalisering af kulturarvsdata.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 28. august 2025,  kl. 10:00 - 17:00

Sted

Nobelparken

Arrangør

Center for Digital Tekstarv

Center for Digital Tekstarv, Center for Grundtvigforsknings søstercenter, holder heldagsseminar om højkvalitetsdigitalisering af kulturarvsdata torsdag den 28. august 2025 i Nobelparken på Aarhus Universitet.

På baggrund af oplæg fra forskere, der arbejder eller har arbejdet med digitalisering af tekstsamlinger, vil vi til seminaret diskutere formål med, tilgange til, udfordringer fra og erfaringer med digitalisering af kulturarvsmateriale.

På Center for Digital Tekstarv arbejder vi med højkvalitetsdigitalisering både teknisk og teoretisk. Vi fokuserer på muligheder og problemer, når forskere og bevaringsinstitutioner arbejder med at digitalisere kulturarven. Centerets eksistens hviler på følgende grundspørgsmål: Hvilke udfordringer står den digitale kulturarv overfor? Hvordan bevarer vi den fælles digitale hukommelse? Hvordan sikres datakvalitet og integritet i en digital tidsalder? Hvilke nye muligheder giver digitaliseringen?