Sted: Vartov, Farvergade 27, 1360 København K.
Tilrettelæggelse: Hans Raun Iversen og Michael Schelde
Grundtvig er oftest set og studeret som en teologisk kristendomstænker, præst og salmedigter samt historiker og pædagog med en noget dilettantisk politisk karriere som vedhæng. På denne konference vil vi studere Grundtvig som samfundstænker og aktiv samfundsbygger og dermed tage fat på det felt, hvor hans samlede virkningshistorie måske er mest gennemgribende. På de efterfølgende konferencer vil forskellige sider af temaet blive udfoldet.
Påstanden bag projektet er, at Grundtvig ikke blot har sans for kristendom, poesi, historie og undervisning, men måske endda fuldt så meget for, hvad et samfund som det danske er for en størrelse, og hvordan det kan og bør udvikles. Grundtvigs samfundstænkning skal ikke blot findes i hans politiske skrifter og taler, men først og fremmest graves frem som en baggrund og et virksomt motiv i hans øvrige arbejdsfelter og udtryksformer. Hertil kommer, at han sjældent lader det blive ved tanken: Overalt søger han at gribe aktivt ind i samfundsudviklingen gennem sine bidrag til den folkelige dannelse og udviklingen af organisations- og samværsformer i kirke og samfund. På den måde er Grundtvig interessant som et historisk eksempel, men endnu mere som virkningshistorie og nutid.
09.00–10.00: Kaffe/the m. brød
Velkomst ved centerleder Michael Schelde
10.00–12.00: To keynotes efterfulgt af spørgsmål og samtale
Mødeledelse: Michael Schelde
Post doc. Uffe Jonas, Grundtvig Centeret: Kosmologi og samfundssyn
Uffe Jonas undersøger betydningen af Grundtvigs geocentriske verdensopfattelse og hævder, at den er afgørende for forståelsen af forfatterskabet som helhed. Det sker bl.a. under afdækning af Grundtvigs modernitets-kritiske videnskabsteori.
12.00–13.00: Frokost
13.00–15.00: To keynotes efterfulgt af spørgsmål og samtale
Mødeledelse: Hans Raun Iversen
Ph.d. stipendiat Ole Nyborg, Københavns Universitet: Grundtvigs kærlighedsforståelse
Gennem en analyse af kærlighedsforståelse i Vartov prædikener 1839–49 gives der et blik ind i Grundtvigs forståelse af forholdet mellem individ og fællesskab.
Post doc. Jonas Adelin Jørgensen, Grundtvig Centeret: Grundtvigs religionsteori
Grundtvigs (implicitte) religionsteori placerer individet i samvittighedens spændingsfelt mellem samfund, kristendom og kirke. Dermed problematiseres forholdet til autoritære institutioner. Religionsteorien influerer således ikke blot Grundtvigs teologiske forståelse af kristendommen, men påvirker også hans praktiske anvisninger omkring udviklingen af fællesskabet og folkekirken.
15.30 – 17.30: Igangværende projekter og projekter på vej
Mødeledelse: Hanne Sanders
Ane Kirstine Brandt / Pia Rose Böwadt: ”Grundtvig på Borgen”. Se "Citizenship Education in Denmark" i Changing Societies – Values, Religions, and Education. A Selection of Papers From a Conference at Umeå University, June 2009, s. 24-34
Katrine Frøkjær Baunvig: "Forsamlingen først. En komparativ undersøgelse af N.F.S. Grundtvigs og Émile Durkheims syn på kultur”
18.00 – 19.30: Middag
19.30 – 21.00: Foredrag
Mødeleder: Katrine Frøkjær Baunvig
Mødeleder: Harry Haue
Kaffe/the
09.00 – 10.30: Keynote efterfulgt af spørgsmål og samtale
10.45 – 12.00: Afsluttende keynote efterfulgt af spørgsmål og samtale
12.00 Sandwich og afrejse
Bidragene fra konferencen ”Grundtvig som samfundsbygger” søges snarest udgivet som en selvstændig publikation.