Teoretisk og metodisk er projektet rammesat af begrebs- og følelseshistoriske indsigter fra den tyske Bielefeldskole (Reinhardt Koselleck og Ute Frevert).

Formålet med projektet er at gøre os klogere på, hvorfor vi i Danmark, men også i Norden, har været så langt fremme med hensyn til ligestilling og kvindebevægelse? Og her ser netop Grundtvig ud til at have spillet en større rolle end hidtil antaget – fordi han sammen med andre romantikere begyndte at bruge ordet ’kvinde,’ og ikke ’fruentimmer’ i det tidlige 1800-tal. Vi skal nemlig forbi før 1870 før begrebet kvinde bliver gængs at bruge i det danske sprog, og erstatter fruentimmer. Det viser grafen, som er en søgning på ordene i danske aviser.

Traditionelt fastsætter vi tidspunktet for dansk kvindehistories begyndelse til 1871 med opkomsten af Dansk Kvindesamfund. Men mit arbejde viser, at vi kan trække denne historie længere tilbage, hvis vi undersøger hvor selve ordet ’kvinde’ kommer fra, og tager udgangspunkt i begrebshistorien, og ikke den traditionelle politiske historie. Semantikken forandrer sig nemlig langsommere end selve begivenhederne. Vi vågner ikke op en morgen og bruger ordet ’kvinde,’ hvis vi brugte ’fruentimmer’ dagen før. Og det fører os altså i armene på Grundtvig. Via Biblen, nordisk mytologi og folkloren er Grundtvig med til at betydningstillægge begrebet kvinde.

Via digitaliseringen af Grundtvigs værker, grundtvigsværker.dk er det muligt for mig at kortlægge Grundtvigs kvindebegreb. En opgave der ville være så godt som umuligt uden et digitaliseret tekstkorpus. Af den simple grund, at ’kvinde’ optræder rigtig mange gange i Grundtvigs forfatterskab.