Indkaldelse af ansøgninger om forskningsmidler
Ansøgningsfrist: Fredag den 20. april 2012 kl. 12.00
I forlængelse af de centrale opgaver omkring en digitaliseret, videnskabelig udgave af Grundtvigs skrifter ønsker Grundtvig Centeret at fremme grundtvigforskningen på nationalt plan. Herunder ønsker centeret også at fremme den internationale interesse for grundtvigforskningen. Derfor indkalder centeret forslag til projekter inden for forskning og formidling.
Centeret indkalder ansøgninger to gange årligt. Næste gang med ansøgningsfrist fredag den 20. april 2012.
Krav til ansøgninger
- Den projektansvarlige hovedansøger skal have tilknytning til en forskningsinstitution enten via en ansættelse eller en aftale om fx ad hoc tilknytning
- Ansøgninger skal udformes i overensstemmelse med Grundtvig Centerets " Retningslinjer for ansøgninger om projektmidler ", gældende fra august 2009
- Det anbefales, at ansøgerne gør sig bekendt med indholdet i centerets fagkyndige udvalgs fokusområde 2009-2012 "Individ og fællesskab", herunder temaer forforskningskonferencer 2011-2013.
- Forslagsstillere er velkomne til, i fornødent omfang, at tage kontakt til lederen af Grundtvig Centeret på mic@teo.au.dk med henblik på vejledning vedrørende:
- forskningsprojekter (herunder seminarer og publikationer)
- gæsteprofessorer
- spørgsmål vedrørende procedure og budget
- Projektforslag må max. fylde 4 A4-sider ekskl. bilag (herunder CV og publikationsliste for hovedansøger) og et abstract på 200 ord på dansk og engelsk til brug for hjemmeside og lignende.
- Den samlede ansøgning indsendes senest fredag, den 20. april 2012 kl. 12.00 pr. e-post til Grundtvig Centeret, att: Michael Schelde på adressen:mic@teo.au.dk.
Ansøgninger, der ikke opfylder formkravene, samt ansøgninger, der indsendes efter ansøgningsfristen, vil ikke blive behandlet.
Behandling af indkomne ansøgninger
De indkomne ansøgninger vil blive behandlet på det fagkyndige udvalgs møde i begyndelsen af maj 2012, hvor udvalget - afhængigt af de indkomne forslags kvalitet og relevans - vil fordele dele af midlerne og evt. give betinget forhåndstilsagn om midler for de følgende år, hvor dette forudsættes i projektet. Forud for det fagkyndige udvalgs møde kan udvalget beslutte at indhente udtalelser fra relevante institutioner eller forskere fra det givne område.
Der henvises i øvrigt til baggrundsoplysninger, krav og retningslinjer.
Det fagkyndige udvalg vil i sin prioritering mellem de indkomne projektansøgninger lægge vægt på projektansøgningernes væsentlighed på grundlag af et eller flere af følgende kriterier:
- At projektet er centralt i forhold til det valgte fokusområde 2009-2012 "Individ og fællesskab"
- At projektet har fokus på centrale områder af Grundtvigs forfatterskab og/eller dets virkningshistorie
- At projektet er tværfagligt
- At projektet er internationalt orienteret
- At projektet er nytænkende i forhold til eksisterende forskning og indebærer en nyskabelse. Der skal være tale om forskning eller formidling, der ikke ellers ville blive igangsat.
Under forudsætning af fornøden bevilling forventes der at kunne disponeres over ca. kr. 250.000 i denne ansøgningsrunde.
Se også mere detaljerede retningslinjer for ansøgninger om projektmidler fra Grundtvig Centeret.






